Natursty­rel­sens tjene­ste­bo­lig i Thy

TRÆBYGGERI I SKOVEN

Hvornår: 

2020

Hvor:

Klitmøller

Areal:

153 m2

Bygherre:

Naturstyrelsen

Nær det naturs­kønne Klit­møl­ler i Thy finder man Natursty­rel­sens tjene­ste­bo­lig. Her bor den lokale skovlø­ber med sin fami­lie i et fint og enkelt træhus, som BJERG tegnede i 2019.
Huset falder natur­ligt ind i omgi­vel­serne uden at forstyrre hver­ken menne­sker eller natur. Selv efter arbejde kan skovlø­be­ren nyde den smukke natur, da omgi­vel­serne træder helt ind i husets stue og køkken via de store vinduespartier.

Huset i Thy er opført efter passiv­hus prin­cip­perne, og har et CO2-aftryk på 5,1 kg CO2/m2/år, hvil­ket er markant bedre end det ”frivil­lige bære­dyg­tig­heds­krav” på 8 kg/m2/år, som er beslut­tet fra 2023.

Naturstyrelsens tjenestebolig i Thy 1 | Bjerg Arkitektur

TRÆBYG­GERI MED LAVT CO2-AFTRYK

Husets lave CO2-aftryk skyldes både design og materialevalg. En væsentlig klimareduktion sker allerede i starten af designprocessen, når vi orienterer de primære rum med store vinduespartier mod syd. Det nedsætter behovet for kunstigt lys og opvarmning, og dermed reduceres husets samlede energibehov.

Træ er anvendt som det primære materiale, og i stedet for glasuld bruger vi træfiber til isolering, da det i højere grad kan optage og transportere fugt. Huset har en tæt og velisoleret klimaskærm, da det reducerer energibehovet og CO2-udledningen.


Den tætte bygningsskal giver også et sundt indeklima uden kuldebroer.
Naturstyrelsen er begejstrede for boligen: ”I Thy har vi ikke kun fået en smuk bolig. Men også en bolig som reelt rykker ved et CO2-regnskab, har et sundt indeklima og lave omkostninger til drift og vedligehold. Vi har valgt at bygge i træ for at understrege Naturstyrelsens rødder, og finder at BJERG Arkitektur med et enkelt design har formået at få huset til at smelte elegant ind i omgivelserne,” Kim Røjgaard, økonomichef, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsens tjenestebolig i Thy 3 | Bjerg Arkitektur
Naturstyrelsens tjenestebolig i Thy 5 | Bjerg Arkitektur